Skip to main content

Reklamation

Fejl og mangler

Køber er forpligtet til at undersøge og teste det leverede umiddelbart efter levering så grundigt som forholdet nødvendiggør det for at konstatere, om der er mangler ved det leverede, eller om det leverede er i overensstemmelse med ordrebekræftelsen såvel i forhold til kvalitativt som kvantitativt.

For at påberåbe sig, at det leverede lider af fejl eller mangler (herefter benævnt ”fejl”), skal Køber skriftligt reklamere overfor Sælger straks efter, at fejlen er eller burde være opdaget. Køber skal i forbindelse med reklamationen angive og på forlangende forevise, hvordan fejlen ytrer sig. Sælger er alene ansvarlig for fejl, som Køber har reklameret over inden 6 måneder fra levering af den fejlbehæftede vare.

Sælger er aldrig ansvarlig for, og det betragtes ikke som misligholdelse, såfremt der er fejl, som skyldes udformningen af varen, forudsat udformningen er i overensstemmelse med det aftalte. Sælger er ligeledes ikke ansvarlig for fejl, som skyldes Købers egne forhold så som manglende vedligeholdelse, fejlagtig brug, anvendelse imod Sælgers forskrifter samt ændringer og indgreb i det leverede af ikke autoriseret personer.

Byggeriets Ankenævn

Hvis køber og sælger ikke kan nå til enighed omkring en reklamation, fejl eller mangler og skyld i disse spørgsmål, har køber altid ret til at henvende sig ved Byggeriets Ankenævn

Nørre Voldgade 106, 1358 Kbh K

Mail: info@byggerietsankenaevn.dk

Hjemmeside: www.byggerietsankenaevn.dk